Bliv uddannet som massør i Roskilde

Om uddannelsen

Udannelsen til eksamineret sportsmassør / fysiurgisk massør er en helhedsorienteret uddannelse, hvor du som kursist lærer alt hvad den moderne massør skal kunne, og du vil blive klædt på til at behandle alle former for kunder / patienter.

Efter endt uddannelse vil du være i stand til at varetage arbejde inden for idræts- og sportsklubber, i fitness centre, hos kiropraktorer og fysioterapeuter, på hoteller, åbne egen klinik, starte virksomhedsordninger med mere.

Underviserene på uddannelsen er alle fysioterapeuter, med videreuddannelse inden for muskuloskeletal fysioterapi eller massører med omfattende erfaring inden for faget. Derudover er vi ildsjæle og vores fælles ambition er at uddanne dig som professionel massør på højst mulige niveau.

Indhold

En grundlæggende del af uddannelsen er anatomi og fysiologi og du skal påregne en del tid til læsning hjemme i dette fag. Vi vil åbne for e-learning samt sende dig materiale inden uddannelsen starter og du skal påregne at skulle begynde læsningen / e-learningen derhjemme 1-2 måneder før selve uddannelsen starter.


Undervisningen veksler så vidt muligt mellem praktik og teori, og den “tunge” teoretiske del vil blive inddraget i den praktiske del af undervisningen. Vi lægger vægt på at optage få kursister per hold. Dette har vi valgt, fordi vi lægger vægt på kvalitet. Vi ved at vores kursister kommer med vidt forskellig baggrund og med forskellig erfaring, alder osv. Ved at begrænse antallet af kursister samt bruge de samme undervisere igennem hele forløbet, vil vi bedre kunne hjælpe den enkelte kursist med specielle ønsker og undervisningsbehov.


Desuden er vi stolte af at kunne inddrage vores fysioterapeutiske specialer i undervisningen, hvilket vil afspejle sig i at du, ud over den “traditionelle” massageteori og praktik også undervises specifikt i diverse muskuloskeletale lidelser og vi vil præsentere spændende patientcases med tilhørende behandlingsmuligheder. Du vil også blive undervist i kontraindikationer for massagebehandlinger – altså hvornår og hvem man ikke må massere. Dette er essentiel grundviden hos alle massører som f.eks. har egen klinik og derfor får mange forskellige typer af klienter ind ad døren.


Kort sagt: når du har gennemført vores uddannelse er du professionel massør og klar til at varetage en hvilken som helst massageopgave, om det være sig almen wellness massage eller specifik muskelbehandling hos klienter med lidelser i bevægeapperatet.

PRAKTISK DEL

  • Massageteknik, håndgreb (oliemassage og tørgreb), arbejdsstilling, lejring af patienten mm.
  • Triggerpunkter: undersøgelse og behandling.
  • Patient cases: løberknæ, hovedpine, tennisalbue, akutte sportsskader, den nyopererede patient
  • Regionsbehandling af nakke, skuldre, ryg, hofter, ben og arme
  • Hel- og halvkropsmassage
  • Ansigtsmassage
  • Specifik muskelfremkaldelse
  • Særlige mobiliseringsgreb

TEORETISK DEL

  • Fysiologi og anatomi
  • Sygdomslære
  • Kontraindikationer ved massage
  • Anamneseoptagelse og journalføring

Undervisere

Alle undervisere på uddannelsen er fysioterapeuter med videreuddannelse inden for muskuloskeletal fysioterapi samt massører med mange års undervisnings- og klinikerfaring. Hvert hold følges af de samme hovedundervisere, hele vejen igennem forløbet. Derved kommer vi som undervisere til at kende hver enkelt deltager og dennes behov for eventuel ekstra hjælp i forbindelse med undervisningen og i forhold til den endelige eksamen.

Opstart

Uddannelsens praktiske del varer 10 uger og ligger i ugerne 45-3 2024/2025. Der er ikke undervisning i uge 52. Der er fysisk undervisning ca. hver 2. uge.

Uddannelsens selvstudie åbner 1. august og tages som onlinekursus på de tidspunkter der passer dig.

Vores e-learning er en vigtig del af uddannelsen. Her skal du både lære anatomi, fysiologi etc. Du har hele august, september og oktober til at komme det igennem og du kan se det lige præcis på det tidspunkt af døgnet, der passer dig bedst. Når vi starter op med selve den praktiske del af undervisningen den 22. november 2024, vil du kunne se i læseplanen, at du skal gense nogle af modulerne og læse vores kompendie, som du får tilsendt.

En del af undervisningen foregår via fjernundervisning på ZOOM, som er gratis at bruge for alle. Det er meget let at installere på PC og telefon. Alt undervisning på zoom foregår fra kl. 16 og for det meste om fredagen.

Vi mødes fysisk 5 gange i forløbet og her ligger undervisningen fredag kl. 15-18, samt lørdag og søndag fra 9-15.30 ca. Disse tider i weekenden gør at de fleste kan have arbejde ved siden af. Dog er der i den sidste uge indlagt en tirsdag og onsdag, da det er den uge I skal til eksamen.

Hele forløbet strækker sig fra uge 31-3. Der vil være pause fra undervisninger undervejs, som gør at I har god tid til at forberede jer og til at øve jer på at massere.

Undervisningssted: Roskilde, men nærmere info kommer.

Pris

Betal i 6 rater

Pris stiger 31. maj
KR 2800 6 månedlige rater
  • Samlet pris kr. 19.800
  • 2000kr. rabat v. tidlig tilmelding
  • Gebyr kr. 0
  • inkl. kompendier
  • 3000kr. i depositum, derefter månedlig betaling
Populær

Betal i 12 rater

Pris stiger 31. maj
KR 1475 12 månedlige rater
  • Samlet pris kr. 20.700
  • 2000kr. rabat v. tidlig tilmelding
  • Gebyr kr. 900
  • inkl. kompendier
  • 3000kr. i depositum, derefter månedlig betaling
Fleksibel

Fuldt beløb idag

Pris stiger 31. maj
KR21800
KR 19800 Pris inkl. rabat
  • Samlet pris kr. 19.800
  • 2000kr. rabat v. tidlig tilmelding
  • Gebyr kr .0
  • inkl. kompendier
  • Ingen månedlig betaling

Hvem er vi

Bag Københavns Massageuddannelse står fysioterapeuten Mads Hyldgaard. Til dagligt har Mads privatpraksis, hvor han modtager alle former for patienter, herunder eliteidrætsfolk, børn, ældre og en stor gruppe af opererede patienter som skal i efterbehandling. Derudover har han tidligere fast haft grupper af fysioterapeutstuderende som underviser og vejleder op til deres praktiske eksamen.

Ideen til udvikling af Københavns Massageuddannelse udsprang af den store lyst og glæde ved at undervise. Teamet hos Københavns Massageuddannelse har i de sidste 10 år, løbende videreuddannet sig og taget eksamener inden for bl.a. idrætsfysioterapi og manuel terapi, og det er med disse særlige kompetencer i baghånden, at vi har opbygget vores massageuddannelse. Fokus i uddannelsen ligger selvfølgelig i den traditionelle massage teknik og teori, men derudover har vi inddraget mange spændende emner, problemstillinger og behandlingsmuligheder fra vores fysioterapeutiske hverdag, som vil komme vores nye massagestuderende til gode og som adskiller os fra mange af de andre massageuddannelser på markedet.

Vores uddannelsesmæssige baggrund samt undervisningserfaring og interesse sikrer optimal kvalitet i uddannelsen. Hvad angår den forretningsmæssige del, er du, som køber af et uddannelsesforløb sikret med lovpligtig fortrydelsesret og garanti for pengene tilbage såfremt der laves ændringer i det uddannelsesforløb vi har beskrevet her på hjemmesiden.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til et udfordrende og lærerigt uddannelsesforløb

Mads Hyldgaard

Direktør

Københavns Massageuddannelse

Kontakt os

Telefon: +4570605133

Københavs Massageuddanelse / Fysik og Sport Aps

Svalevej 25, 2630 Taastrup

CVR: 39452278

Skriv til os

Telefon: +4570605133